
Klimatilpasning
Det er ikke en hemmelighed, at klimaet ændrer sig. Det betyder, at vi skal forberede vores by på mere ekstremt vejr. Vi skal være klar til at kunne håndtere varmere perioder med flere tørre dage - særligt i sommerhalvåret. Men vi skal også indstille os på længere perioder med regn fordelt over hele året og langt flere skybrud. Den del af byen, der ligger udsat i forhold til fjorden, vil også i stigende grad være i risiko for oversvømmelser med havvand.
Vi skal altså tilpasse os de forhold, vi forventer i fremtiden – vi skal klimatilpasse os.
Men hvem har ansvaret for klimatilpasningen af byen?
Det er den enkelte husejers eget ansvar at sørge for at sikre sit hjem og matrikel bedst muligt. Både når det gælder skybrud, stormflod og det stigende overfladenære grundvand. Kommunen har ansvaret for de offentlige arealer, og kommunen skal sikre, at kloaknettet på disse arealer har tilstrækkelig kapacitet til det, vi kalder ”hverdagsregn”. I ekstreme situationer med regnskyl er kommunen og forsyningen ikke ansvarlige.
Ved du, hvad du selv kan gøre for at beskytte dit hjem?
Vi vil gerne høre fra dig:
- Har du sikret dit hjem mod oversvømmelse eller stigende grundvand?
- Har du overvejet risikoen for oversvømmelse af regnvand, stormflod eller grundvand ved køb af ny bolig?
- Betyder disse overvejelser noget for dig i din hverdag?
I Odense har et enigt byråd besluttet, at Odense skal være klimaneutral senest i 2030. Det er en stor opgave for hele Odense, der kræver en fælles indsats og fælles løsninger, og det hele skal munde ud i en konkret klimahandleplan. Odenses klimaplan, som skal ligge klar i efteråret 2022, skal bl.a. demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og lang sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand. Vi vil derfor gerne høre dine tanker om vigtigheden af klimatilpasning af byen.
Åben for deltagelse
1 bidrag
Filtre
Idéer i alt: 1Ingen tilgængelige værdier.

