
En kærlig hånd til Næsby
Byrådet har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Beslutningen hviler på en aftale indgået af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og De LokalNationale.
Der er afsat 18,5 mio. kr. til at styrke Næsby med Næsby Skole som omdrejningspunkt. Der er både penge til tiltag rundt omkring i Næsby og til at modernisere Næsby Skole.
Der var online borgermøde for Næsby den 26. april kl. 19.00 - 20.15, og i perioden fra den 19. april - 7. maj var det muligt at udfylde et spørgeskema om, hvordan vi sammen kan gøre Næsby til et endnu bedre sted at bo.
Du kan læse mere om projektet Velfærdens Fundament på odense.dk/velfærd.
*For borgere i Næsby skoledistrikt. Kroggårdsskolens distrikt følger i 2022
Faser
Beslutningsfase
Nederst på siden kan du finde en bruttoliste med alle de besvarelser, som borgerne i Næsby er kommet med.
Forslagene vil i denne fase blive drøftet og prioriteret i partnerskabet, hvorefter Odense Byråd behandler den lokale aftale. Partnerskabet er lokalområdets talerør og repræsenterer lokalsamfundet. I Næsby består partnerskabet af:
- Berith Bonnesen, skoleleder (Næsby Skole)
- Brian Daugaard, skolebestyrelsesformand (Næsby Skole)
- Elevrådsrepræsentant (Næsby Skole)
- Klaus Pedersen, halinspektør (Næsby Hallerne)
- Jan Juul Hansen, formand (Næsby Idræts Forening)
- Marie Holm, præst (Næsby Kirke)
- Cecilia Andersen (SuperBrugsen Næsby)
Herudover bidrager mange fagligheder i kommunen til at kvalificere forslagene og komme med et bud på, hvad de vil koste.
Den lokale aftale for Næsby indeholder de konkrete initiativer, der skal udføres for at løfte skolen og lokalområdet. Når aftalen er klar, vil den fremgå af den næste fase på denne side.
Den endelige aftale blev godkendt af Odense Byråd den 18. august 2021.
