Troels Hansen-Christensen•for 5 år siden Høringssvar til Ubberud-aftalen – på vegne af beboerforeningen Tornmarksvej, Lille Ubberud.Ikke-finansierede områder for fremtidig udvikling - Tiltrækning af beboereI høringsudkastet står der følgende under ”Fremtidige bebyggelser”: På borgermøderne er der givet udtryk for, at det er vigtigt for den vedvarende udvikling af området, at der er mulighed for attraktive byggegrunde. Vi ønsker for det første for god ordens skyld at påpege, at de eneste der på borgermøderne havde bosætning/byggegrunde på dagsordenen var enkelte lodsejere og repræsentanter fra skolens bestyrelse. Der var ingen borgere i de udvalgte arbejdsgrupper, der havde prioriteret bosætning/byggegrunde blandt de 3 prioriterede emner, der ønskes at arbejde videre med i Ubberud-aftalen. Det var overordnet emner og ønsker om forbedringer af skole/fritidsliv, mere natur og mindre trafik, der blev prioriteret af borgerne i Ubberud sogn under borgermøderne.Endvidere kan vi ikke tilslutte os aftaleudkastets påstand om, at en ”vedvarende udvikling” af området opnås gennem byggegrunde. Ubberud skoledistrikt er et geografisk stort område, hvor størstedelen er præget af skov i nord og syd samt åbent land med landzonestatus. Området defineres delvist med grøn/blå struktur, storbakket terræn, grundvandsreservoir, marker og et skovpræget landskab. Sammenholdes disse værdier med Odense Kommunes ambition om at blive Danmarks grønneste storby og Odense Kommunes tilsagn om fordobling af skov/natur inden 2030, så mener vi at ”vedvarende udvikling” burde sidestilles med mere skov, natur, søer, åer, stier, biodiversitet i Ubberud sogn – og som minimum en bevaring af den natur vi allerede har i dag.Desuden finder vi følgende udsagn foruroligende: ”Odense Kommune vil inden 2024 revurdere landsbyafgrænsningerne”. Med indgående kendskab til området Store Ubberud, Lille Ubberud og Blommenslyst er det vores opfattelse, at nuværende landsbyidentiteter, landzoner og landsbyopdelinger allerede virker ganske rammende og præcise, og vi ser dermed ingen bevæggrunde til ændringer af de eksisterende landsbyafgrænsninger i ovennævnte områder.Hvis formålet med fremtidige ændringsforslag af landsbygrænser udelukkende er baseret på ønske fra enkelte lodsejeres og Odense Kommunes således at fremtidige udstykninger til byggegrunde i nuværende landzoner gennem huludfyldning mv. kan gennemføres, så må vi på det kraftigste påpege, at vi alle netop har bosat os i området pga. naturen, det åbne landskab, marker, fredskov, landsbymiljøet, og at disse karaktergivende elementer ønskes beskyttet fremadrettet.Eksempelvis har vi på Tornmarksvej i Lille Ubberud fået tilgang af mere end 10 nye børnefamilier, som har bosat sig de seneste år af ovennævnte årsager. De unge familier overtager/istandsætter eksisterende huse, ældre husmandssteder og smågårde, hvilket giver glæde og nyt liv i vores lille lokalområde med 43 husstande. Netop denne positive udvikling ønsker vi at fortsætte og derigennem videreudvikle vores egen landsbyidentitet, bevare vores lysåbne landsskabspræg, og vi ønsker ikke at forvandles til et tætpakket parcelhuskvarter gennem huludfyldninger fremmet af kommunale teknikaliteter og ændring af landsbyafgrænsninger. I den sammenhæng henvises til afgørelsen 2018 Journal nr.2018 – 3914, hvor Odense Bys Museer har været medinddraget. Heraf fremgår det, at ”Lille Ubberud er en særegen lille landsby fra 1600-tallet. Den fremstår i dag ret velbevaret med spredt bebyggelse af små landsteder langs vejen (Tornmarksvej). Der er ikke asfalteret vej, hvad der er meget sjældent”. Der bør derfor ikke gives tilladelse til yderligere udstykning her.Det undrer også, at nogle af de marker, der tidligere er blevet evalueret af Odense Kommune op til flere gange og hvor der er givet afslag på udstykning/bebyggelse i landzone (senest ifm. med kommuneplanen 2020-2032/hvidbogen og tidligere afslag i Naturklagenævnet tilbage i år 2001 nu er foreslået som udstykninger forud for Ubberud-aftalen. Ikke-finansierede områder for fremtidig udvikling - Trafik og mobilitetVi oplever, at trafikken på Kalørvej er tiltagende, og at trafiksikkerheden for cyklister/fodgængere er udfordret. Trafik fra nye parcelhuskvarterer som Næsbyhoved-Broby, Påruphave mv. benytter Kalørvej som adgang til motorvejen hvilket belaster vejen og udfordrer trafiksikkerheden. Endvidere kommer der voldsom tung trafik til og fra nye opførelser og områder i det nordlige Odense, havnen, Odins bro mv.Vi konstaterer, at der ofte er kødannelse i krydset i Blommenslyst fra Kalørvej på op til flere hundrede meter om morgenen i sydgående retning. Mere trafik fra en potentiel ny boligmasse med udkørsel til Kalørvej (jvf. ovennævnte) vil kun forøge det trafikale pres i området, og vi anser dette dybt problematisk ift. trafiksikkerheden. Derudover mener vi, at der på trods af flere gode trafikregulerende foranstaltninger og skiltning til stadighed køres med for høj hastighed på strækningen Ravnebjerggyden-Kalørvej og på Middelfartvejens 4 spor - desværre med en del alvorlige uheld til følge de senere år.Vi ser farlige situationer for cyklende skolebørn på Kalørvej, hvor kombination af for høj fart, smal vejbane, bakket terræn og sving skaber farlige situationer, især når biler/lastbiler skal forbi cyklende skolebørn i svingene.Vi mener, at hastigheden generelt bør reduceres markant på Kalørvej, Middelfartvej og Ravnebjerggyden. Endvidere belastes vi i Lille Ubberud området langs Kalørvej og Middelfartvej af øget trafikstøj og ønsker støjreducerende naturhegn genetableret. Tillige bør trafiksikkerheden øges betragteligt på Kalørvej (Vejbump, midterrabat, skiltning, regulering og eventuelt andre mulige trafiktekniske løsninger).Venlig hilsenBeboerne/beboerforeningenTroels Christensen, formand i bestyrelsen for beboerforeningen Tornmarksvej.
